jeg giver dig ikke min hånd, for at du skal tage den, men for at finde din
jeg var i himlen for at se gud - alt hvad jeg så var mig
uden truslen om død har jeg ingen grund til at leve
jeg kan se min tro i dine øjne
jeg kan se min skæbne i dine øjne
jeg kan ikke
kommer de efter mig nu?
hvor længe skal vi blive her?
alene
alene igen
igen
forvirret
forvirring
udslidt
luk øjnene og se
smerten venter
smerten venter, smerten er klar. lad os undervises
smerte
lidelsen venter
vi kan sige et sidste farvel - til et liv i illusion - til vor tid i helvede
men altid har jeg brug for dig
hvor er du nu? min gud
vis mig. vis mig dog hvorfor jeg græder
solen kommer bagfra, brænder mine øjne
end ikke du kan skære mørket ud af denne nat
jeg er blot anderledes - hvorfor håner du mig?
du har dine tanker og jeg har mine - lad mig være
jeg har aldrig plaget dig - hvorfor skal du dræbe mig inderst inde?
jeg vender kinden til, men du viser mig ingen nåde
jeg ødelægger ikke dig - du dræber mig
om dig taler jeg ikke mere
stum over for smerten, stum over for verden. er stille nu
månen er mit evige lys
hvor kan jeg dog finde mit elysium?
fra død og råddenskab opstår nyt liv. alligevel søger vi en mening. meningsløst
fordyb din sjæl i kærlighed
en ny smitte krydser grænserne. det er jordens affald, det er kræften. det er menneskeheden
det stikker igennem mig
himmel kan du se, hvad jeg ser?
jo længere jeg går, jo mindre ved jeg
der bliver lovet, du ikke vil føle noget. ikke det mindste
vi er bedøvet til ukendelighed
hykler piber du
ræk mig din hånd - rør mig. hjælp mig. giv mig dog mit fix
du fodrer blot ormene og træerne. vi spiser dig levende. alle er vi mad, der ikke er dødt
læg dig ned, lad hende løbe ud gennem natten med dit sind. ingen grund til at kæmpe
søger, jeg søger. en grund til at tro?
mennesket blev satans yngel
åh bror, vi er født til denne verden igen
kærlighed er nøglen og nøglen er navnet min ven
så uforstående. forvirret. nu. ynkelig
alt ved dig er, hvad jeg vil være
giv mig al dit sinds glæde og fred
alt ved dig prikker til min misundelse
husk mine øjne ikke mit ansigt
din stilhed gør mig bange
det er det tigerdyr er bedst til
jeg lever. blot min sjæl er død
min tro efterlader mig med så meget mere
min skæbne efterlader mig til så meget mere
tag et kig på verden - hvad du ser bør fremkalde gråd
flaske, hvorfor er du tom?
det samme på enhver flaskebund - lidelse og tomhed
hvorfor er mine øjne stadig blå?
hvad er der mellem dine øjne?
selv udenfor hamrer regnen ned
red mig dog, red mig fra mig selv
tomhed
der er ikke plads til mig i tomheden
usynlig
hvor er du henne?
at du er paranoid, betyder ikke, at de ikke er efter dig
overset
kig ikke på mig, glem mig ikke, lad mig være. hjælp mig nu
udpint
pin dog dig selv i stedet
frygt
frygten for jeg'et
angst
hvor kommer min angst fra?
hvad har dog startet dette?
hvad så nu?
ensom
ensomhed
afmagt
som verden dog bedøver dig
du kan ikke se med dine åbne øjne
jeg tør ikke kigge indad - jeg er bange for at åbne mine øjne
hvad er meningen?
47?
en kultur med smerten som sit tydeligste kendetegn
mig selv
død
levende
kvalt
på en stor nok skala forsvinder alt hen i ubemærkethed
